Projektet omfatter rammeaftale for hovedentreprenør til Forsvarets bygninger og ejendomme i region Sjælland. Projektet er en af en række rammeaftaler som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste ønsker at indgå vedrørende en række forskellige fagområder - i alt ca. 7000 bygninger. Herudover udbydes der, som en del af rammeaftalen, hovedentrepriseopgaver indenfor fem regionale områder, på tværs af fagområder og med mulighed for samling af opgaver på tværs af geografi og fag. Rammeaftalen er opdelt i delaftaler som følger: 5 hovedentreprisedelaftaler fordelt på 5 geografiske regionale områder, svarende til de danske regioner. Fagentreprisedelaftalerne benyttes til opgaver, der kun vedrører et enkelt håndværksfag i et enkelt lokalområde. Hovedentreprisedelaftalerne benyttes til opgaver, der omfatter flere fag og/eller flere af de under det regionale område henhørende lokalområder.
Alle projektinformationer er indsamlet og verificeret af researchafdelingen hos Byggefakta. Vores hold af researchere består af erfarne medarbejdere, der hver dag indsamler informationer om nye byggeprojekter og følger samt opdaterer de mere end 9000 aktive byggeprojekter, vi allerede har registreret i Danmarks største projektdatabase. Afdelingen undersøger leads fra f.eks. dagblade, offentlige budgetter og meget andet, og gennemfører over 1000 telefoninterviews om ugen med bygherrer og beslutningstagere.
På den måde indsamler og udsender vores researchafdeling hver uge mellem 600 og 700 nye eller opdaterede byggesager. De holder dig opdateret på deadlines, licitationsdatoer og andre frister og fortæller dig hvilke materialer der er valgt til projektet. Researchafdelingen samarbejder også med offentlige udbudsportaler som Udbud.dk og EU-udbud fra Tenders Electronic Daily og registrerer udbudsannoncer i systemet.